da/en: Paraden 2020 | copenhagenpride.dk

Nyt i 2020

Ny rute

Vi forventer at ændre Pride Parade ruten. Vi forventer at starte ved Aksel Møllers Have ved Godthåbsvej, ned af Falkoner Alle – Allegade – Frederiksberg Alle – Vesterbrogade og slutter ved Tivoli.

Vi forventer at kunne offentlige gøre den nye rute senest den 5. maj 2020.

Nyt på ruten

Vi vil i år have en speaker der vil præsentere de forskellige grupper der deltager i Pride Paraden. Det er derfor vigtigt at I i ansøgning skriver jeres plan og budskab, så vi har noget at fortælle om jeres gruppe.

Godt miljø for alle

Vi ønsker at paraden er en god oplevelse for alle deltagere og tilskuere. Derfor tillader vi ikke køretøjer, hvor der er synlig udstødning eller tydelig lugt. Alle køretøjer som kræver stort kørekort, skal leve op til euronorm 5.

Veterankøretøjer lever ikke op til disse krav!

Obligatorisk Paradeguide for alle

På grund af paradens størrelse, er vi af sikkerhedsmæssige årsager nødt til at øge antallet af paradeguider. Vi kan desværre langt fra finde de nødvendige frivillige til opgaven. Derfor indfører vi et krav om, at alle grupper - uanset størrelse - skal stille med mindst én paradeguide.

Neden for kan du se en oversigt, over hvor mange paradeguider den enkelte gruppe skal stille med:

Gående gruppe på max. 99 gående 1 guide.
Gående gruppe på over 100 gående. 1 guide + 1 guide pr. 100 gående
Gående gruppe med køretøj 1 guide + 1 guide pr. 100 gående + 1 guider pr køretøj
Gående gruppe med køretøj med rækværk i højden 90-120 cm 1 guide + 1 guide pr. 100 gående + 2 guider pr køretøj

OBS: Køretøjer med rækværk i højden 90-120 cm. (dvs dem, som udnytter den indhentede dispensation fra Færdselsstyrelsen) skal have paradeguider/vagter på BEGGE sider af køretøjet. Disse grupper skal altså stille med 2 paradeguider alene til at sikre, at der ikke stiger personer af/på køretøjet under kørslen.